Min Personlige Rejse
Jeg har selv gået vejen. Jeg ved præcist, hvordan det er at føle, at livet er tungt, og at det hele mest af alt føles som en endeløs kamp op ad bakke. Der har været perioder, hvor jeg har følt mig fanget i et hamsterhjul – uden nogen former for mening og uden rigtig kontakt til mig selv.
I de perioder var jeg min egen hårdeste kritiker. Jeg bildte mig selv ind, at jeg ikke var god nok – hverken som mor, partner eller på arbejdet. Jeg havde svært ved at mærke mine egne behov og endnu sværere ved at sige dem højt.
Det førte til tankemylder, rastløshed og en følelse af at miste grebet om hverdagen og for ca. 15 år siden, ramte jeg muren og gik ned med en alvorlig depression. Alt føltes mørkt og meningsløst og jeg havde svært ved at tro på, at jeg nogensinde skulle komme ovenpå igen.
Senere, som 45-årig, fik jeg diagnosen ADHD. Pludselig faldt mange af brikkerne på plads – jeg forstod mig selv og mine udfordringer på en ny måde. Jeg begyndte på medicin og brugte den i mere end ti år, hvilket var en vigtig støtte i en periode af mit liv. Men gennem mit indre arbejde, terapi og mange års selvudvikling har jeg i dag fundet så meget ro og balance, at jeg ikke længere mærker ADHD-symptomerne – og jeg har helt kunnet lægge medicinen fra mig. For mig er det et bevis på, at forandring og frihed er mulig, selv når det virker uopnåeligt.
Min rejse har lært mig, hvor barskt livet kan være. Jeg har mærket skam, skyld, forkerthed og ensomhed helt tæt på. Jeg har oplevet tankemylder, uro i kroppen, smerter og søvnløse nætter. Jeg har stået dér, hvor man mister troen på sig selv og på fremtiden. Men jeg har også erfaret, at vi alle rummer styrken til at rejse os igen – hvis vi tør række ud og får den rette støtte.
Det har taget tid og meget arbejde at begynde at bryde de mønstre, jeg havde bygget op. Et vendepunkt for mig var, da jeg turde række ud og lade mig møde i relationer, hvor der var omsorg, nærvær og forståelse. Her kunne jeg begynde at vise mine mest sårbare sider – og i stedet for at blive mødt med afvisning, oplevede jeg, at jeg blev rummet. Det var dér, jeg langsomt begyndte at finde modet til at kigge indad og tage fat i gamle sår.
Skridt for skridt lærte jeg at finde tilbage til min krop, berolige mit nervesystem og mærke, at jeg godt kunne stå stærkt i mig selv – også selvom livet stadig kunne være svært.
I dag trækker jeg på både mine personlige erfaringer og mine faglige værktøjer. Som NLP-coach, seksualvejleder, socialpædagog og nu snart også spirituel krops- og psykoterapeut arbejder jeg integrativt og helhedsorienteret. Jeg kombinerer samtaleterapi, kropsterapi, åndedrætsterapi og energiarbejde, alt efter hvad der giver mening for den enkelte. Det vigtigste for mig er at skabe et trygt rum, hvor både krop og sind kan følge med – uden pres og i et tempo, der føles rigtigt.
Jeg har arbejdet i socialpsykiatrien i mere end 25 år, og jeg har mange uddannelser bag mig. Men sandheden er, at de vigtigste indsigter, jeg bærer med mig, kommer fra mit eget liv. Det er i livets hårde skole”, jeg har lært styrke, mod og medfølelse – og det er den erfaring, jeg bringer ind i mit arbejde med andre. Jeg står i dag et sted i livet, hvor jeg kan sige: Jeg har mærket mørket – og jeg har fundet veje til lyset. Og det er netop den rejse, jeg ønsker at støtte andre i at tage.