Min baggrund
Jeg er uddannet socialpædagog, socialrådgiver, NLP Coach og seksualvejleder og har over 25 års erfaring fra socialpsykiatriske botilbud og specialområdet. Jeg har gennem de mange år, tilegnet mig erfaring med bl.a. ledelse, vejledning og undervisning, og jeg har arbejdet med både individuel supervision og supervision af personalegrupper, udvikling af faglig kvalitet, skriftlig dokumentation, visitationer og håndtering af komplekse problemstillinger. Mit særlige fokus er på relationer, etik og at skabe trygge rammer for både borgere og medarbejdere.
Samtidig er jeg snart færdig med min uddannelse til spirituel krops- og psykoterapeut, hvilket giver mig en helhedsorienteret tilgang, hvor krop, psyke og relationer tænkes sammen. Det betyder, at jeg kan støtte både personale og borgere i at finde nye perspektiver, løsninger og måder at forstå sig selv og hinanden på.
Jeg vil møde jer med forståelse, nærvær og stor respekt og jeg har, som udgangspunkt, en let og humoristisk tilgang til f.eks. emnet seksualitet. Det er min erfaring at det kan gøre det lidt nemmere at tale om – for det er et svært emne!
Jeg er vant til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor både faglighed og trivsel skal tænkes sammen. For mig er supervision ikke bare et redskab til at løse konkrete udfordringer her og nu – det er også en investering i arbejdsglæde, udvikling og et bæredygtigt arbejdsmiljø. Jeg vil møde jer med forståelse, nærvær og stor respekt og jeg har, som udgangspunkt, en let og humoristisk tilgang til f.eks. emnet seksualitet. Det er min erfaring at det kan gøre det lidt nemmere at tale om – for det er et svært emne!
Jeg er vant til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor både faglighed og trivsel skal tænkes sammen. For mig er supervision ikke bare et redskab til at løse konkrete udfordringer her og nu – det er også en investering i arbejdsglæde, udvikling og et bæredygtigt arbejdsmiljø.

